AKT

Som et led i Herning Kommunes målsætning om rummelighed og inklusion, er der i løbet af de sidste par år uddannet AKT-vejledere på de fleste skoler i kommunen. Dette er også tilfældet på Sdr. Felding Skole.

En kort introduktion til AKT-arbejdet og tankerne bag

AKT er forbogstaverne i de tre ord:

  • Adfærd - et begreb, der neutralt beskriver barnets handlinger, opførsel og væremåde.
  • Kontakt - et begreb, der beskriver barnet i sociale relationer og barnets sociale netværk.
  • Trivsel - et begreb, der fortæller om kvaliteten af adfærd og kontakt. God trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og indlæring.

For alle børn udgør skoledagen en væsentlig del af hverdagen, og det er derfor særdeles vigtigt, at børnene trives godt i skolen. At være en del af skolens fællesskab er af stor betydning for den enkelte. I dette fællesskab skal den enkelte nyde og yde, og som person skal man føle sig værdsat. Trygge børn med et godt selvværd har et godt udgangspunkt for indlæring.

Tankegangen bag AKT er, at det enkelte barn kan have problemer i sine relationer til kammerater eller voksne. Det er aldrig det enkelte barn, som udgør et problem.

Målet med AKT-arbejdet er netop at styrke eleverne i samværet med hinanden og med de voksne - og at hjælpe børnene med at indgå i positivt fællesskab med andre.

Eksempler på arbejdsområder inden for AKT

AKT-medarbejderne kan blandt andet:

  • Støtte de forskellige klasseteams i det sociale arbejde i klassen.
  • Foretage observationer af miljøet og samarbejdet i klassen og i frikvarterer. Opstille handleplaner på baggrund af observationerne.
  • Være samtalepartner for elever, der oplever problemer af forskellig art.
  • Være barnets advokat i kriser og svære situationer.
  • Tilbyde ro og rum til børn, der har brug for at læsse af.
  • Være med til at opstille målsætninger for enkelte elever, samle op og evaluere.
  • Være med som hjælper til konfliktløsning.
  • Være med til at træne sociale kompetencer.
  • Foretage trivselsøvelser i klasser, bearbejde disse undersøgelser og opstille mål sammen med klasseteamet.
  • Være samtalepartner og rådgiver for forældre, der oplever, at deres barn er i problemer.
  • Danne trivselsgrupper.

Organisering og kontakt

På Sdr. Felding Skole er AKT organiseret under PALS-Kerne, som afholder møde én gang ugentligt.

PALS-Kerne består af:

Både forældre, elever og medarbejdere er altid velkomne til at henvende sig til en af ovenstående personer, hvis der er spørgsmål eller brug for vejledning. Alle henvendelser tages alvorligt og drøftes i PALS-Kerne. Man vil altid efterfølgende få en tilbagemelding.